Barselsliv – over and out!

IMG_6297

Som overskriften afslører er min barsel slut! Slut prut finale, tilbage til virkeligheden, madpakker, job og weekendearbejde! Jeg har lige overstået min først uge efter barsel, men heldigvis var det slet ikke så slemt som jeg havde frygtet. Selvfølgelig savner jeg min lille prut mega meget, men det var skønt at være tilbage blandt kunder og kollegaer igen, og snakke om andet end børnerelaterede ting. På et tidspunkt troede jeg faktisk det var det eneste jeg efterhånden kunne snakke om. Det passer heldigvis ikke.

Jeg havde en blød start med kun tre arbejdsdage og weekendfri, men denne uge bliver en hel del mere though. Jeg skal nemlig arbejde hele weekenden, så det bliver ikke meget jeg får set bette A (eller manden for den sags skyld). Det er ikke helt ideelt at arbejde i butik med en lille derhjemme, men jeg er lykkelig for at have et job at komme tilbage til, så nu ser vi om det ikke kan lykkes at få det til at gå op i en højere enhed. Farmand kommer en hel del mere på banen, da det er ham der står for afhentning og aftensmad, men jeg når heldigvis lige hjem og giver aftenflaske 19.30 inden hun skal puttes. Hurraa for sommertid!

..Og er der forresten noget mere skønt end at have været væk hele dagen, og så blive modtaget af smil og kys og kram af de to man elsker allermest i hele verden? Det tror jeg faktisk ikke.

God dag til jer derude – og jer det stadig er på barsel: NYD DET for satan!! Det er så hurtigt hverdag igen.

Update på søvn

IMG_6232 small

(Typisk! Jeg startede på dette indlæg d. 18. feb – men så var der en baby som vågnende og jeg blev aldrig færdig. Det blev jeg så i dag! God læselyst.)

Sidst jeg skrev, klagede jeg en del over manglende søvn. Dårlig vane med kun at ville falde i søvn ved brystet gjorde, at når hun vågnede om natten skreg hun fordi hun vågnede op et andet sted. Vi endte dog med et par dage efter, at tage tyren ved hornene og starte på op/ned metoden. At putte hende i hendes egen seng inden hun sov, tage hende op når hun skreg fordi hun ikke ville ligge der, og lægge hendes igen lige så snart hun stoppede med at græde. Og det gjorde hun selvfølgelig – altså græd. Som pisket. Som i jeg-kan-ikke-trække-vejret-hvad-fanden-laver-i-mor-og-far-giv-mig-nu-det-bryst-jeg-hader-jer-agtig gråd. I og med at det er mig der har “madkasserne”, kunne vi forstå at det ville være smartest hvis det var manden som overtog putningen, da der så ikke var noget at komme efter. Puuh, det var hårdt. Både for bette A, men også for mig. Er slet ikke vant til hun græder så meget, og flere gange stod jeg lige uden for døren til værelset, og havde lyst til at fare ind og give hende trøst. Men det var jo ligesom det vi arbejdede væk fra. Så satte mig tilbage i sofaen og tændte for tv’et og prøvede at distrahere mig selv. Det tog tre kvarter første aften. KUN tre kvarter faktisk! For havde troet det ville tage længere tid. Men hun gav efter til sidst, og endte med at falde i søvn i sin egen seng. Vi (farmand) gentog det dagen efter, og igen og igen. Til sidst tog det kun 10 minutter at putte, og den hysteriske gråd blev afløst af lidt utilfreds klagen i få minutter – no biggie. Jeg tog første forsøg efter 14 dage, og der er heller ingen problemer mere. Hun bliver ammet inden hun skal i seng, i stuen. Så kommer hun på værelset og leget lidt i sengen med lyset tændt. Vi læser en bog og pakker legetøjet væk. Så kommer hun op, og vi går hen og slukker lyset sammen – så så sker magien. Hun begynder at gnide sig i øjnene og falder til ro. Vi lægger hende i sengen og hun ruller selv om på venstre side – hendes yndlings soveposition. Hun bliver nusset lidt på hånden, og så falder hun lige så stille i søvn. Hvis hun har svært ved at falde til ro, plejer det at hjælpe at holde dynen lidt fast omkring hende – så sover hun hurtigt igen.

Det er SÅ dejligt at vi nu kan putte uden det vilde postyr. Det virker endda også uden for hjemmet – i en fremmed seng! Ja mor og far er glade.

Men – for der er stadig et men – vi ville blive endnu mere glade hvis hun gad sove igennem om natten! Hun vågner stadig 2-3 gange i løbet af natten og skal have lidt at spise. Hun er sulten!! Efter jeg har trappet ned på amningen om dagen, er min mælkeproduktion virkelig svundet ind. Jeg som ellers havde mælk nok til flere babyer, er begyndt at supplere med modermælkserstatning for at stille bette A’s sult. Ellers har jeg simpelthen ikke nok til natten, og A’s velbefindende kommer trods alt før end min oprindelige idé om alt mælk skulle kommer fra mig. Hun får en flaske med mme inden sengetid, og så er der én i køleskabet til natten. Og hun sluger begge inden morgen. Som regel (de sidste par uger) vågner hun omkring midnat, så ved en 3-tiden og igen ca 4.30 hvor jeg kommer ind og putter med hende. Hvis jeg ikke gør det der, vågner hun helt og så starter dagen inden fanden får sko på. Og det er der ingen der bliver glade af! I stedet ligger hun med mig på sovesofaen og få lidt bryst, og for det meste kan vi døse lidt videre. Mellem 5.30 og 6.00 er vi vågne helt og klar til en ny dag. Jeg har efterhånden lært at gå i seng omkring kl 22 for ellers dør jeg dagen efter, og frygter hvordan det bliver når jeg skal starte på job igen. Men så træder manden selvfølgelig også lidt mere til, og så kan vi begge være zombier på job…

Forhåbentligt bliver der bedre – er det ikke det man skal sige til sig selv? A er forresten lige begyndt i vuggestue, men mere om det i et andet indlæg..

 

 

 

Når baby er ked og mor har ondt af sig selv

IMG_6057_2

Det er godt nok ikke meget jeg får skrevet herinde. Jeg vil ellers gerne, men jeg føler ofte ikke mit overskud til at sammensætte ord der skal give nogenlunde mening, er ikke eksisterende. Og når jeg endelig får sat mig foran computeren, tager det 2 dage at skrive et simpelt lille indlæg da jeg er træt, bette A vågner for 5. gang og klokken bliver langt over sengetid.. Men her sidder jeg altså alligevel og giver det en chance mere.

Det er dejligt at være på barsel, men det er også hårdt at være nogens mor.  Egentlig synes jeg bette A sådan all over har været en rigtig præmie baby. Som spæd græd hun næsten ikke, tog brystet fra starten af, gylpede aldrig, sov lange lure og tryllebandt alle med hendes lange øjenvipper. Men tiden er hun kun blevet endnu skønnere, men på et punkt kunne hun godt score lidt flere point: Søvn! Vi er inde i en lidt dårlig fase hvor en middagslur er 3 kvarter – på en god dag! Jeg kan nærmest ikke nå at gå en tur med vognen før hun er vågen igen. Hun tager omkring 3 lure hver dag, og nogle gange en ekstra powernap lige inden aftensmad hvis hun er helt smadret. Suk! Hvor er min baby som sov 3-4 timer i streg? Jeg synes jeg kan klare dagene uden sovende baby okay, selvom mit kaffeforbrug måske er steget en anelse. Det er nætterne som tærer mest på mig. Det skyldes, udover at hun jo vågner en masse gange, at A sover på sit eget værelse. Jeg skal derfor op og ud af min egen seng hver gang hun vågner, og enten lulle hende i søvn i mine arme, eller give hendes bryst. Pigen har aldrig brugt sut, desværre. Jaja, ved godt at man så slipper for at afvænne sutten senere, men hold nu kæft hvor kunne det være dejligt at man kunne ploppe en sut ind i den lille trutmund om natten, som så gjorde at hun sov videre. Men nej. Almas sut(ter) sidder under mors bluse, og hvis hun ikke får dem når hun vil have dem, skal hun nok gøre sig bemærket. Og ja, jeg er svag når jeg er træt, og træt er jeg hver nat. Så hun får lov at få bryst, så jeg kan få lov at komme ind i seng igen. Hver anden dag tænker jeg: I dag starter vi med at tage kampen op – slut med bryst om natten! Men så sker der et eller andet, og jeg får ondt af den lille trold. Lige nu har jeg også ondt af hende, og lige så meget ondt af mig selv. Bette A er morsyg så det batter lige pt, og jeg kan nærmest ikke vænne brysterne ryggen til, før hun bryder ud i gråd og tårerne triller ned af æblekinderne. I fredags tittede den første tand frem, og i søndags tog hun sine første kravle-trin på alle fire. Dén kombo giver åbenbart verdens mest needy’e pige, som kun er tilfreds hvis hun sidder maks 1 meter fra mor og allerhelst ovenpå hende – gerne med fri adgang til mælkekartonerne. Bæreselen er min bedste ven disse dage. Dén og min nespressomaskine.

Mantra: Det er bare en fase. Det ER bare en fase!

Alt imens jeg har skrevet dette indlæg, har bette A givet lyd fra sig tre FIRE gange. Én gang hvor jeg kunne lulle hende i søvn, og 2 gange hvor hun snakkede i søvne og jeg kunne nøjes med at ligge hende om på siden igen og putte dynen om hende igen. Fjerde gang krævede hun noget at spise. Tror der er udsigt til endnu en lang nat. Det er godt jeg elsker hende så meget, ellers orkede jeg sgu nok ikke det her.

Old files

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Flashback til Limfjorden, februar 2010. Hunters var the shiiat og ligeså øremuffer! …brrr det ser koldt ud!

1. januar udløb domænet på min gamle blog Me And Disko. Selvom jeg ikke blogger dér mere, kunne jeg alligevel ikke få mig til at slette siden helt. Derfor har jeg importeret hele min gamle blog så den nu er at finde i arkiverne på Alma Omega. Hvis du har lyst til a browse tilbage til februar 2010 hvor jeg postede mit første blogindlæg på Just Mia Mia som bloggen hed i begyndelsen, skal du bare trykke på de tre streger oppe i menuen… Du kan også lade være, og bare vente på der kommer noget nyt og lækkert (?!) fra den gamle dame her. Host!

Happy 2015

Godt Nytår!! Håber I alle havde en skøn aften – det havde vi i hvert fald! Det var faktisk rigtig dejligt bare at være vores lille familie til middagen. Vi behøvede ikke at stresse med maden overhovedet, og mellem retterne kunne vi putte Alma.. eller i hvert faldt forsøge på det. Den lille trold ville selvfølgelig være længe oppe, så den blev vist 21 før hun sov. Der var vild fest over os, så hun vågnede en del i løbet af aftenen, men kunne heldigvis lulles i søvn igen med lidt mælk.pynt nye

Som sagt gik vi ikke ned på pynt og mad selvom vi kun var os. Der var både truthorn, sølvglimmer og partyhatte. Og en treretters menu blev det også til. Om eftermiddagen fik vi besøg af et par venner som lige ville forbi og ønske godt nytår, inden de selv skulle til fest. Og efter vi havde spist kom nogle naboer ned og hoppede ind i det nye år med os. Simpelthen så hyggeligt!

newyears1415

dinner nye
Jeg stod for forret som var laksetatar med rugbrødschips og wasabicreme, og dessert som blev citronfromage efter mandens ønske. Manden kokkererede hovedretten: Entrecote med asparges, svampe og kartofler. Vi gik bestemt ikke sultne i seng… Og ja, vi kom sikkert lidt tidligere i seng end dengang vi var uden baby, men den var i hvert fald over 1. Og vi havde drukket champagne og skudt krudt af, så nytår var det i hvert fald blevet..

Tyve Fjorten

Så er året så småt ved at rinde ud. I dag skriver vi den 31. december, og kl. 00.00 hopper/kysser/danser/skåler folk verden over sig ind i det nye år – og takker for det år som er gået. Og det vil jeg egentligt også gerne gøre. For 2014 har været et ret fantastisk år for min lille familie. Det har været mange “første gange”, nye begyndelser og store øjeblikke. Se bare her..

wedding 2014Vi startede stort ud i januar med at blive gift på vores 10 års dag. Selvom det blot var en lille fest for de aller nærmeste, var det en stor dag for os… Tænk vi allerede har 1 års bryllupsdag på lørdag!

bellygrowth

Som månederne gik blev jeg mere og mere tyk! Mest pga babyen i maven dog…

newbord 2014

Vores største øjeblik! D. 20. maj kom vores lille Alma til verden, og vi var straks forelskede!

almaV 0-4 mdr

Hun blev større og større, og da hun var 5 uger startede vi i verdens bedste mødregruppe.

olde og alma

I august måtte vi desværre sige farvel til Almas oldemor. Vi savner hende rigtig meget..

4month 2014

I september blev bette A døbt, og det var stor fest for nærmeste familie.

eating 2014

Da bette A blev 6 måneder begyndte hun at få andet end mælk at spise. Hun er heldigvis blevet mere og mere madglad, men sviner også mere og mere 😉

jul2014

Bette A’s første jul som vi holdt i Jylland hos Bedste. Efter en lang juleferie var det godt at komme hjem til Nordvest og den første slædetur.

I aften bliver så vores første nytårsaften som en familie på 3! Vi holder den hjemme i fuglereden, men selvom det bare bliver os, er vi ikke gået ned på pynt og god mad.. Håber I alle får en skøn aften, og at 2015 bringer gode tider med sig. Måske jeg bliver bedre til at blogge lidt oftere??

GODT NYTÅR!!

På loftet sidder nissen

December er fløjet afsted og lige som lidt er det jul! Endda Almas allerførste jul for at være helt nøjagtig. Vi skal fejre det hos min svigerfamilie, så det bliver også min allerførste juleaften uden min familie. Lidt underligt, men er sikker på det bliver rigtig hyggeligt – og så spiser de heldigvis også and og ris a la mandel, så helt galt kan det da ikke gå.

Jeg kan mærke, specielt på min mand, at det betyder mere at lave/have nogle traditioner efter vi har fået barn. Blandt andet har vi holdt Mortens aften, og mon ikke vi også engang kommer til at holde jul hjemme hos os selv? En tradition jeg har valgt, bliver det årlige julebillede. Plejede at lave det med Disko tidligere, men Alma er mindst lige så sød, og så kan hun også få nissetøj på 🙂

IMG_5389

20141215_103315Hvad synes I? Er det ikke blevet meget fint? Glædelig jul!

Grødhoved

Glædelig 1. december!!! Far og Alma er heldigvis raske igen, så alt er nogenlunde tilbage til normen igen.. Men hvad er egentlig normen med en baby i huset? Ligesom man tror man har en rutine, sker der et eller andet og så går alt i vasken. Som fx når man inviterer en veninde over til fredagsmiddag og hygge, og A byder velkommen ved at bryde ud i en timelang hysterisk grådssession! Hvor kom det lige fra? Heldigvis tog lasagnen ikke skade af at stå og trække, så da A kom ned på et niveau hvor hun kunne trække vejret nogenlunde normalt igen, og farven i ansigtet gik fra rød til lyserød, kunne vi endelig sætte os til bords..

a spiser

En anden som også har sat sig til bords for at spise er Alma. Hun er nemlig begyndt på skemad, og fik sit første måltid den dag hun blev 6 måneder. Eller dvs, faktisk fik hun noget bananmos dagen inden, men hun kastede det hele op fordi hun var syg, så det tæller vist ikke helt. Vi har prøvet lidt forskelligt hjemmelavet mad, og so far går det okay med at spise. A vil helst selv føre skeen, så derfor er der som regel mad i hele hovedet. Heldigvis er der opfundet vand og sæbe… og kameraer! hahaha.

Alma Vibe 0,5

alma baby 6 mdr

Hurra for bette A som i dag runder 6 måneder ude i den virkelige verden. Også hurra for os (forældre) som har formået at holde liv i hende 😉 For en uges tid siden tænkte jeg at vi skulle fejre dagen med familiehygge, besøg og Almas første skemad. Men så skulle farmand arbejde længe, og bette A blev syg for første gang. Lort! Ja rent bogstaveligt faktisk: Den ene lorteble efter den anden bliver skiftet pt, og bette A både hoster og snotter og pylre og græder. Det er synd for hende. Og også lidt for mig faktisk..

Jeg kan slet ikke forstå at det er 6 måneder siden hun lå i mine arme for første gang! Tiden er gået så stærk, og selvom jeg prøver at nyde nuet, synes jeg ofte jeg kigger tilbage og tænker hvor blev det af?

Jeg kan huske at da jeg lige havde født (og i en hel del tid efter) tænkte at dét her skulle jeg aldrig gøre igen!! Ikke at jeg udelukkede at få flere børn, men den næste måtte gerne komme med storken, for SHIT hvor gør det ondt at føde!! Ugen inden jeg fødte lå jeg hjemme på sofaen med vished om at hun kunne komme når som helst. Jeg brugte ventetiden på at læse den ene fødselsberetning efter den anden, for på en eller anden måde at forberede mig mentalt på hvad det var i vente. I anledningen af bette A’s 6 måneders fødselsdag kommer hermed min fødselsberetning, og nok også bloggens længste indlæg. Det er nu du skal stoppe med at læse hvis du ikke kan tåle at læse sådan noget med fødsler osv… Så er du advaret!

Læs resten

Helt alene

Processed with VSCOcam with c2 preset

Det er dejligt, men også hårdt at have babys madpakke siddende fast på overkroppen. De sidste 6 måneder er det ikke meget jeg har været ude, uden Alma. Min næsten daglige aftengåtur i Fakta, efter Alma er blevet puttet, har længe været eneste tidspunkt på dagen hvor jeg bare var mig selv – nogle dage eneste gang jeg var udenfor lejligheden! Selvom 15 minutter for en selv i Fakta ikke lyder af meget, har det været 15 vigtige minutter. Det har været 15 minutter hvor jeg kunne trække frisk luft uden at tænke på andre end mig selv! Eller faktisk uden at tænke på nogen overhovedet – bare lige slå hjernen fra et lille rums tid. For det har man brug for – ellers ender man nemlig med at blive sur. Bare spørg min mand.

Vi har endnu ikke været ude alene, manden og jeg. Eller det vil sige, da vi var i Jylland efterlod vi faktisk Alma hjemme hos min far da vi lige skulle i Brugsen. Brugsen ligger 2 minutter væk, så no biggie. På vejen går det op for os at det er første gang ever at vi er ude, kun os, uden Alma. Vi fejrede det lige med at snave lidt under en lygtepæl, og skyndte os så hjem igen. Der sad så morfar og morfars kone og fodrede vand til Alma med en teske, fordi de var overbevist om at hun var tørstig. Jamen jo. Vi var jo også væk i hele 10 minutter.

alma mælk

Anyways, for at komme tilbage til det med at mødre også har brug for at være alene af og til, ser det nu ud til at jeg endelig kan begynde at få mere end bare 15 minutter for mig selv. Alma har nemlig taget godt imod sutteflasken, hvilket gav mod på at far skulle lidt mere på banen.

I tirsdags var det første gang far skulle putte A. Desværre gik det hele lidt i koks, Alma blev overtræt og jeg måtte smutte hjem fra logemiddag og give hende mad. Heldigvis var jeg lige i nærheden. Torsdag gav vi den et nyt forsøg da jeg skulle med arbejdet ud og spise. Selvom jeg først skulle ud af døren kl. 20, gad A selvfølglig ikke at sove “til tiden” den aften, og hele vejen til Vesterbro frygtede jeg at jeg blev nødt til at vende om. Manden ringede dog aldrig. Jeg måtte sende en sms under middagen med “alt vel??”, før jeg hørte fra dem. Og alt var vel. De havde hygget, set fodbold og efter en tur i Manduccaen sov Alma nu trygt og farmand kunne slappe af på sofaen. Så kunne jeg også slappe af, og jeg tog mig lige et halv glas vino mere. Da jeg kom hjem kvart i midnat (hvilket er meget senere i mor-tid), lå de begge to og sov sødt i sengen. Mit hjerte boblede lidt over af stolthed og kærlighed. Min seje mand havde klaret det i stiv arm, og da jeg så på min smukke datter kunne jeg pludselig mærke jeg havde savnet hende.

out

I formiddags havde jeg en aftale med min mødregruppe-veninde. Vi havde aftalt at se morgentræningen på Det Kongelige (Brunch ‘n’ Ballet), og da hun skrev i går aftens af hun overvejede at efterlade babyen hjemme hos kæresten, luftede jeg lige tanken for manden. Resultatet blev at jeg cyklede ind mod Kgs. Nytorv i formiddags helt alene. I halvanden time sad vi med vores kaffe i den ene hånd og mobil i den anden (just in case!!), så de dygtige balletdanserne træne, imens Hübbe snakkede en blanding af dansk,fransk og engelsk med mad i munden. Det var ret hyggeligt det hele. Da jeg kom hjem blev jeg modtaget af en storsmilende bebs som fik 1000 kys af mor.

Alt dette har resulteret i en meget gladere mor! Igen siger jeg: Bare spørg min mand! GUD, hvor har jeg haft brug for at komme lidt ud og være andet end mor. Ikke at jeg ikke er glad for at være mor, for det er jeg 110% – og det er jo stadig næsten det eneste jeg snakker om selvom jeg er væk fra Alma! Men når man ude alene, ved man at en anden sørger godt for baby, og det er altså på en eller anden måde befriende bare lige at lægge ansvaret fra sig, om end blot for nogle timer. Mere kan jeg altså heller ikke undvære hende helt endnu.